På medarbejdernes kørelister er der i dag tilføjet en ”Ernæringsindsats” hos de borgere, der er i risiko for uplanlagt vægttab eller underernæring i Greve Kommune. Målet er at gøre det tydeligt for medarbejderne, at borger har behov for en særlig indsats i forhold til ernæringsindtag.

Der har været afprøvet forskellige ting, der skulle hjælpe medarbejderne til at være særligt opmærksomme på borgere i risiko for uplanlagt vægtab/underernæring, men det viste sig, at tilføjelsen på kørelisterne var en meget effektiv måde at synliggøre dette på. Dette især for nye medarbejdere og vikarer, som ikke kender borgerne så godt.

Medarbejderne ved nu, inden de træder ind ad døren hos borgerne, at de her skal have en særlig opmærksomhed på ernæring til denne borger.

For yderligere information kontakt
Projektleder Tommy Rolf Lorenzen
E-mail: tlo@greve.dk