Plejehjemmene Kastanjehaven, Akaciegården, Flintholm, Ingeborggården, Østervang m.fl. har indført kræsekøleskabe eller på anden måde sat fokus på tilbud om de rette mellemmåltider til småtspisende borger. Kræsekøleskabet giver mulighed for at supplere de øvrige måltider samt tilbyde måltider på skæve tidspunkter. 

Enhederne har testet billeder, skemaer og kræsetiltag mhp. synliggørelse af, dels hvad der er det rette mellemmåltid, dels hvordan serveringen er nem at udføre ved at færdigpakke måltidet, så det er klar til servering. 

Billedet er fra Plejehjemmet Kastanjehaven, hvor køleskabet er tilgængeligt i alle vagter, og det er fyldt med både snacks og mad. For eksempel chokolade, proteindrik, kiks, chips, desserter og madretter på frost; supper, risengrød m.m. Udvalget varierer.

Plejehjemmet Kastanjehaven har som konsekvens af øget ernæringsmæssig viden femdoblet deres brug af proteindrik til beboerne fra 2019-2020. Plejehjemmet Benedikte har testet, hvordan hyppig brug af saft har kunnet erstattes af anden drik ved f.eks. at indkøbe Sodastreamer og tilbyde danskvand. Herved er appetitten bibeholdt til ernæringsmæssigt mere lødigt indtag.

>>> Se også video om kræsekøleskabet

For yderligere information kontakt:
Køkkenchef, Plejehjemmet Kastanjehaven
Gitte Bangsgaard 
Mail: gikr01@frederiksberg.dk

Mad- og måltidskoordinator, Plejehjemmet Kastanjehaven
Karina Rubin
Mail: karu03@frederiksberg.dk

Download fil