Mange borgere i ældreplejen får medicin og ofte mange forskellige lægemidler. Derfor er det en central opgave for personalet på plejecentre og i hjemmepleje at hjælpe borgerne med at tage den rette medicin og holde styr på den, så der ikke sker fejl.
Selv om personalet i kommunerne hver dag gør en stor indsats for at undgå medicinfejl, opstår de. For eksempel viser opgørelser fra rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser, at størstedelen af hændelserne omfatter medicin.
I I sikre hænders medicinindsats arbejder personalet i kommunerne med medicinpakken, der skal gøre det nemmere at sikre processen omkring håndtering af medicin, så fejl forhindres. Hvis personalet i ældreplejen konsekvent og systematisk anvender alle elementerne i pakken, kan alvorlige medicinfejl - der medfører skader eller kræver ekstra behandling af borgeren - udryddes.
Medicinpakken er inddelt i tre områder, som tilsammen dækker vigtige dele af medicinhåndteringen i kommunerne, og som beskriver best practice på området. De tre områder er: medicinafstemning, medicindispensering og medicinadministration.
MATERIALE
PROJEKT PÅ BOTILBUD
Fra 2013-2015 arbejdede projekt I sikre hænder og Pharmakon (apotekernes uddannelsescenter) med at forebygge medicinfejl på botilbud. Personalet gennemgik et uddannelsesforløb og fik metoder til at systematisere deres arbejdsgange.
De erfaringer danner afsæt for et nyt projekt - Medicinsikre botilbud - der havde sin opstart i 2020. Det er KL, FOA og Socialpædagogerne i regi af Fremfærd Borgere med særlige behov, der i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed står bag projektet Medicinsikre botilbud.
>>> Læs mere om Medicinsikre botilbud på patientsikkerhed.dk
INDSATSOMRÅDER
Medicin er et af 8 indsatsområder i I sikre hænder.
METODER
I sikre hænder anvender internationalt anerkendte metoder.