Af Annelene Højvang Larsen, kommunikationskonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhe

På finansloven for 2019 valgte regeringen af afsætte 5 mio. kr. til ny ernæringsindsats i regi af I sikre hænder. Det skyldes ikke mindst de gode resultater, som 18 kommuner allerede har opnået gennem I sikre hænder i forhold til bl.a. medicin, tryksår, fald og infektioner.

Det er fem af de 18 kommuner, der nu skal arbejde med at forbedre eksisterende ernæringsindsatser samt udvikle nye.

Kommunerne Frederiksberg, Sønderborg og Thisted var pilotkommuner i programmet, mens kommunerne Greve og Silkeborg var med i anden runde af I sikre hænder, der netop er afsluttet.

>>> 18 kommuner har nu afsluttet forløb med I sikre hænder

Et år til at skabe resultater

De fem kommuner har allerede stort kendskab til forbedringsmetoderne, og derfor er der også kun afsat et år til at afprøve, udvikle og implementere indsatser og strukturerede arbejdsgange, der kan begrænse uplanlagt vægttab og underernæring hos ældre borgere.

- Hvis sundhedsvæsenet skal rykke sig, så skal vi afprøve, om noget kan gøres hurtigere, f.eks. implementering. Derfor handler en del af projektet også om at se, hvor langt vi kan komme på et år, siger vicedirektør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed Vibeke Rischel.

Derfor er det heller ikke få pilotenheder, der deltager fra kommunerne, men hele plejecentre og hjemmeplejeenheder, der er med fra begyndelsen af projektet, modsat tidligere hvor metoderne først er implementeret i mindre pilotenheder og siden spredt til andre.

Der vil heller ikke blive holdt 2-dages læringsseminarer, men i stedet blive afholdt fire 1-dags læringstræf i hver enkelt kommune. Det er bl.a. for at mindske ressourcer og tid, men samtidig give muligheder for sparring mellem de forskellige enheder i kommunerne.

Der vil dog være et fælles læringstræf i august 2019 for alle kommuner, når projektet begynder, og igen i maj 2020, når projektet afsluttes.

Et bredere katalog at plukke fra

En anden ting, der adskiller sig fra det tidligere arbejde under I sikre hænder, er, at der ikke er udviklet færdige pakker, såsom medicinpakken og tryksårspakken, til at begynde med.

- De færdige pakker har fungeret godt, men vi kan også se, at det nogle gange har fikseret deltagernes handlemuligheder. Vi ved, at ernæring er noget, der allerede arbejdes rigtig meget med, så derfor ønsker vi her et bredere katalog, som man kan plukke fra, siger Vibeke Rischel.

Workshop med faglig ekspertgruppe

Selvom projektet reelt først går i gang efter sommerferien, gik startskuddet allerede den 18. juni, da den faglige ekspertgruppe mødtes til en workshop.

- Vi vil gerne finde nogle venner, der ved meget mere om ernæring, end vi selv gør. Og vi er glade for, at I vil bidrage med jeres ekspertise og erfaringer, sagde Bodil Elgaard Andersen under indledningen af workshoppen. Hun er chefkonsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed og projektleder på ernæringsindsatsen.

Deltagerne i ekspertgruppen kommer bl.a. fra KL, Sundhedsstyrelsen, Kost og Ernæringsforbundet, Ældre Sagen, Foreningen af Kliniske Diætister samt fra de fem kommuner, der deltager i projektet.

På workshoppen kom de med gode input i forhold til begrebsafklaring og afgrænsning samt indsatser, der kan afprøves for at modvirke underernæring og uplanlagt vægttab.

Disse input vil nu blive samlet i et idékatalog til ernæringsindsatsen, som kommunerne kan arbejde videre med.

Udvikling af nye og eksisterende tiltag

Efter sommerferien går kommunernes arbejde så i gang med at bruge de kendte forbedringsmetoder og data til at forbedre to eksisterende tiltag samt udvikle og afprøve tre nye tiltag inden for ernæring.

I løbet af projektet skal der udarbejdes flere lettilgængelige produkter, som blandt andet vil blive delt her på hjemmesiden, så andre kan søge inspiration i dem og adoptere dem til egne forhold.

Sundhedsstyrelsen er desuden ved at opbygge en fælles vidensbank for ernæringstiltag, hvor erfaringerne fra projektet også vil indgå.

>>> I sikre hænder tænkt med i forslag til ny finanslov

Baggrund

Kost & Ernæringsforbundet vurderede i 2014, på baggrund af en række danske og europæiske studier, at ca. 60 % af ældre i plejebolig og i hjemmeplejen er i risiko for underernæring.

En dansk undersøgelse fra 2012 fandt også, at 42 % af ældre i plejebolig i løbet af 6 måneder havde uplanlagt vægttab, hvilket kan være en indikator for underernæring.

Forringet ernæringstilstand kan have en væsentlig betydning for den ældres sundhedstilstand. Underernæring fører ofte til en øget sygelighed og kan øge risikoen for fald og knoglebrud.

Underernæring kan desuden øge behovet for hjælp til at udføre de almindelige dagligdags handlinger og det kan nedsætte livskvaliteten.

- Fra projektskitsen, der blev sendt til Sundheds- og Ældreministeret i foråret 2019.