Af Maria Lillesø Jepsen, kommunikationskonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Aarhus Kommune har haft 4 enheder med i ernæringsprojektet i I sikre hænder, og en af dem er Hjemmeplejen Fuglebakken Team A. Her er medarbejderne ikke i tvivl om, at det har været utrolig givende at være med i projektet.

- Det har været supergodt. Det har været en spændende og lærerig proces på flere punkter. Det har været enormt fedt at få viden om Forbedringsmodellen og kvalitetsarbejde helt ned på praksis niveau. Det har givet mig mange redskaber, siger Louise Borup Nørgaard, der har arbejdet som sygeplejerske ved Hjemmeplejen Fuglebakken i tre år.

Teamet har haft en gruppe af forskellige fagligheder, der har sparret med hinanden igennem projektet. I gruppen var der en ergoterapeut, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, leder, kvalitetsmedarbejder og så Sophia Schou på 53 år, der er social- og sundhedshjælper.

- Det har været utroligt spændende. Man skulle lige finde ud af, hvad det var for noget. Det var en udfordring, fordi alt var nyt. Vi gik ind til det med åbent sind. Det har været rigtigt godt med flere fagligheder, da vi hver især kigger på opgaven med forskellige briller, siger Sophia Schou.

Om ernæringsindsatsen

Målet for ernæringsprojektet var at afprøve og udvikle tiltag til at forebygge underernæring og uplanlagt vægttab hos ældre, men med det overordnede mål at reducere forebyggelige indlæggelser, der er relateret til ernæring.

De fire kommuner, der har været med i ernæringsprojektet under I sikre hænder, er Greve, Sønderborg, Frederiksberg og Aarhus.

>>> Læs om ernæringsindsatsen

Leder af Team A, Lotte Sloth Lave, på sit kontor på Hjemmeplejen Fuglebakken.

Sygeplejerske Louise Borup Nørgaard foran deres såkaldte forbedringstavle.

Faglige snakke

I og med at ernæringsprojektet har ført medarbejdernes forskellige fagligheder sammen, har det skabt endnu flere og bedre faglige snakke blandt kollegaerne på Hjemmeplejen Fuglebakken.

- De faglige snakke er blevet endnu mere faglige. Vi snakker om, hvorfor det er vigtigt, at vi får vejet borgerne, og det giver enormt gode snakke med refleksioner. Det bliver ikke bare en opgave, som vi skal løse, fordi ”det siger lederen, vi skal,” siger den 41-årige sygeplejerske Louise Borup Nørgaard.

Leder af Team A, Lotte Sloth Lave, mener, at medarbejderne i teamet er blevet lyttende for de andres forslag og er blevet bedre til at have faglige diskussioner.

- Som leder er det fantastisk at mærke den faglige refleksion, som er blevet endnu tydeligere. Medarbejderne giver udtryk for, at de føler sig inddraget og har en stemme, og det skaber motivation for dem, siger Lotte Sloth Lave, der har været leder i Hjemmeplejen Fuglebakken i to år.

Der er også opstået en større tillid blandt medarbejderne, når de drøfter deres forbedringsideer.

- Det er vigtigt, at vi kan tale højt om, når det går godt og skidt, når vi prøver ideerne af. Og at vi kan sparre med hinanden og bede om hjælp og vide, at det er okay, for tingene kan være svære, siger Sophia Schou.

Om Forbedringsmodellen

Den grundlæggende metode for forbedringsarbejdet er Forbedringsmodellen. Med den udvikler, afprøver, tilpasser og implementerer personalet - i den daglige kontakt med borgerne - idéer til mere systematiske arbejdsgange, der sikrer, at borgerne får den rette behandling hver gang.

>>> Se mere om Forbedringsmodellen

Flere vejes nu

Et af de områder, hvor ernæringsprojektet har skabt en klar forbedring, er antallet af borgere, der får en tur på vægten.

- Helt på dataniveau har vi opnået en stor fremgang i, hvor mange borgere vi vejer. Vi er gået fra at veje under 50 %, hvilket langt fra var godt nok. Det var en brændende platform, som vi har fået rykket, så vi nu vejer 95 % af borgerne stort set hele tiden. Meget flot resultat, siger Louise Borup Nørgaard.

De tre medarbejdere peger blandt andet på deres nyudviklede pjece, som årsagen til den store fremgang i antallet af borgere, der bliver vejet. Pjecen, også kaldet vejekortet, har til formål at sikre, at borgere har tilstrækkelig information om, hvorfor de tilbydes vejning en gang om måneden. Den har været brugbar for medarbejderne.

- Vi har større fokus på, at borgere bliver tilbudt vejning, og vi er blevet bedre til at forklare borgerne, hvad det betyder for dem at blive vejet. Så det har styrket os i forhold til at få det formidlet på en ordentlig og sober måde, så flere borgere vil vejes, siger Sophia Schou.

Aarhus Kommune sender også vejekortet ud til de borgere, der kun får mad. På den måde kan de selvhjulpne borgere i højere grad deltage aktivt i at veje sig selv, ligesom at de også er mere opmærksomme på deres vægt.

>>> Video: Viden om vejning har fået flere borgere på vægten

 

Data og tavle er motiverende

En bekymring, hos nogle af medarbejderne ved at deltage i ernæringsprojektet, var det øgede fokus på indsamling og opfølgning på data.

- Bliver det for hårdt at være styret af data? Nej, det har været fedt. Den lille bekymring blev gjort til skamme, da teamet tog det til sig, siger Louise Borup Nørgaard.

På eksisterende tavler i Aarhus Kommune er der tilføjet felter til synlig markering af de data, som bliver samlet ind i forbindelse med ernæring og vejning. Det fungerer som en form for visuel kontrol, der minder medarbejderne om, at en borger skal vejes, eller at der er en indsats vedrørende ernæring.

- Synligheden med tavlerne er et godt redskab for hele teamet, da vi dagligt ser opgaven og dataene, og det holder os til ilden. Synligheden gør, at man får lyst til at dele de positive resultater. Det smitter af på arbejdet, og man har lyst til at give den en skalle, når man hører, hvor godt det går, siger Sophia Schou.

- De kan se, at de har forbedret sig, og det bliver de stolte af. Synlige data skaber motivation og refleksion, siger leder Lotte Sloth Lave.

Sophia Schou hjælper en borger med at blive vejet.

I Aarhus Kommune har de udviklet forskellige materialer, der er med til at oplyse borgerne om betydning af kost og det at holde øje med vægten.

Symbolforklaring til de smileyer, som medarbejderne giver borgerne efter vejning.

Lommelygten kan lyse andre steder

Medarbejderne er enige om, at det har haft en stor betydning for dem at være med i ernæringsprojeket.

- Ernæringsprojektet har spillet en stor rolle. Den viden, som personalet har fået om ernæring og forbedringsarbejde, skal fastholdes og fortælles i introprogrammet til nye medarbejdere, fordi det er blevet en del af vores hverdag. Det vil altid være noget nyt, vi kan forbedre, siger Lotte Sloth Lave.

Og medarbejderne har fået mod på mere forbedringsarbejde.

- Vi skal holde fast i de gode takter, samtidig med vi sænker lommelygten og lyser på andre punkter. Forbedringsmodellen er relativ simpel at trække ned over noget i praksis, man gerne vil forbedre. Vi arbejder videre med den i andre sammenhænge, hvor vi vil forbedre. Får man mulighed for at være med i I sikre hænder, skal man gøre det, siger Louise Borup Nørgaard.

Og efter det er de stadig ikke færdige med at forbedre sig.

- Vi holder hinanden op på, at vi hele tiden skal udvikle os. Vi er godt i gang, så vi skal holde fast i den retning. Vi vil være de bedste i Aarhus Kommune, siger Sophia Schou.

6 forbedringsideer fra Aarhus Kommune

  1. Vejning og ernæring på tavler
    På eksisterende tavler i Aarhus Kommune er der tilføjet felter til synlig markering af, om borger er blevet tilbudt vejning, og hvorvidt der på baggrund af vejningen er gennemført en ernæringsvurdering og - hvis relevant - en ernæringsfaglig indsats.

  2. Anretning i portionsstørrelser
    For at øge indtagelsen af mad hos småtspisende borgere gennem anretning i portionsstørrelser har Plejehjemmet Abildgården i Aarhus Kommune indkøbt tallerkner og skåle i flere størrelser.

  1. Foto til illustration af borgeres ønsker til mad
    I hjemmeplejen i Aarhus Kommune har de afprøvet, hvordan billeder kan være med til at sikre, at borgeres morgenmad bliver anrettet, som de foretrækker, så medarbejderne gør det ens.

  2. Plakat: 0-1-2-3 Vejning
    Plejegruppen anvender plakaten til at blive påmindet om, at det er vejeuge og genorienterer sig i vejeprocessen, så der på sigt er mere ensartet og sikker vejemetode.

  3. Datavisualisering som motivation
    De har gjort data synlige i personalestuen for at tydeliggøre udviklingen af arbejdet og for at skabe ejerskab, dialog og motivation i medarbejdergruppen.

  4. Pjece: Hvorfor anbefaler vi, at du bliver vejet?
    Pjecen (også kaldt vejekortet) er udviklet af Aarhus Kommune med det formål at sikre, at borgere har tilstrækkelig information om, hvorfor de tilbydes vejning en gang om måneden.

>>> Se alle ideerne fra Aarhus og de andre kommuner