Af Maria Lillesø Jepsen, kommunikationskonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

I Greve Kommune har fire afdelinger på Strandcentret Plejecenter været med i ernæringsprojektet under I sikre hænder siden august 2019. Selvom projektet nu er ved vejs ende, har medarbejderne taget metoderne inden for forbedringsarbejde til sig. De ser det ikke længere som metoder, men som en naturlig del af arbejdsdagen.

- Vi har taget imod det med åbne arme. Alt personalet har taget godt imod det og fået det inkorporeret i dagligdagen. Der er kommet langt mere fokus på ernæring, siger den 33-årige social- og sundhedsassistent Mia Larsen, som har arbejdet på afdelingen Vibehuset i Strandcentret Plejecenter i 11 år.

I Lærkehuset, som er en af plejecenterets andre afdelinger, arbejder Helena, der har været centersygeplejeske på stedet i tre år. En af de nu daglige arbejdsgange er at italesætte ernæring, og det mener hun, er vigtigt, at de fortsætter med.

- Fokus skal holdes ved lige, så vi stadig kredser omkring de ældre og deres vægt. At jeg som sygeplejerske kan bruge vægten som opsporing på begyndende sygdom, så indsatsen kan målrettes bedre, er fantastisk. Men det skal holdes ved lige og italesættes, siger Helena.

Tiltag, der batter

Målet med at forebygge underernæring og uplanlagt vægttab er ifølge dem selv i høj grad opnået.

- En del borgere, som førhen har været undervægtige eller underernæret, er begyndt at tage godt på i vægt, og borgerne holder generelt en mere stabil vægt, siger Mia Larsen.

- Vi ligger langt højere end landsgennemsnittet på procenten af borgere, der er normalvægtige. Vores diætist laver løbende en opgørelse over borgernes vægt, og der ligger vi så fint, siger Helena.

Plejecenterets tilknyttede diætist Helle Højer samler hver tredje måned dataene på de ældres vægt, så alle medarbejdere kan følge med i udviklingen. I oktober måned var 59 % af de ældre på Strandcentrets Plejecenter ikke undervægtige eller svært undervægtige.

- Når man tænker på, at 60 % af alle ældre på landsplan er i risiko for at blive undervægtige, så synes jeg samlet set, at vi klarer det rigtig flot, siger Helle Højer.

Hun mener, at de klart er blevet bedre, siden de begyndte at indsamle data og på grund af det øgede fokus på kontinuerlige vejninger og vigtigheden af disse.

- Samtidig er det efterhånden blevet en sport at få tallene til at blive bedre for vores engagerede medarbejdere, der virkelig forstår vigtigheden af at nøde vores småtspisende, siger Helle Højer.

Et af tiltagene er at få skrevet borgernes vægt gennem de seneste tre måneder på risikotavlen. Den kontinuerlige vejning og opfølgning på vægten har stor betydning for borgerne.

- Vi opsporer vægttab hen over tre måneder og ikke kun per måned, som vi gjorde førhen. På den måde opsporer vi langt tidligere begyndende nedsat appetit, som kan være et tegn på sygdom, eller at borgeren er terminal, og vi kan dermed tidligere sætte ind med den rigtige behandling, siger Helena.

Ikke længere tiltag, men hverdag

Greve Kommune har forbedret og videreudviklet eksisterende tiltag, men de har også udviklet nye. De har udviklet systematiske arbejdsgange, som fortsætter efter ernæringsprojektets afslutning.

- Det er kommet for at blive, og vi har fået godt fokus på det. Vi har fået et godt samarbejde med køkkenet, og maden er blevet mere indbydende efter borgernes ønsker, siger Mia Larsen.

Det har været meget givende, og der er kommet mange øjenåbnere.

Mia Larsen, social- og sundhedsassistent, Strandcentret Plejecenter

Og selvom det begyndte som tiltag, er de nu blevet en helt almindelig del af arbejdsdagen. Det indebærer blandt andet at gøre lidt mere postyr ud af måltiderne.

- Vi laver treretters menuer med vin, øl og sodavand. Vi laver også brunch en gang imellem, og det indbyder til, at man spiser lidt mere, når der står så meget lækkert på bordet. Borgerne er meget positive over for det. Det er ikke hver dag, så de ser frem til det. Der er god stemning omkring måltiderne, siger Mia Larsen.

- Og så er der vores servicevogn med snacks med skiftende udvalg, hvor borgerne får billeder af, hvad man kan vælge. Det er for eksempel salte mandler, marengskys og småkager, som er anrettet i små træbåde, det ser hyggeligt ud og indbyder til, at man spiser, siger Helena.

Ny viden gavner

Selve anretningen og serveringen af måltiderne er der også kommet fokus på. Alle medarbejderne har været på kursus i at udvikle produkter med flere kalorier og gøre dem mere indbydende.

- Vi anretter også tingene lidt anderledes. Så det ikke bare er en banan, men man anretter den i skiver. Og så pynter vi maden med krymmel, flødeskum og chokoladesovs, siger Mia Larsen.

Om ernæringsprojektet

Målet for ernæringsprojektet var at afprøve og udvikle tiltag til at forebygge underernæring og uplanlagt vægttab hos ældre, men med det overordnede mål at reducere forebyggelige indlæggelser, der er relateret til ernæring.

De fire kommuner, der har været med i ernæringsprojektet under I sikre hænder, er Greve, Sønderborg, Frederiksberg og Aarhus.

Projektet begyndte med et fælles læringsseminar i Kolding i august 2019. Igennem hele projektet har kommunerne sendt information om deres proces ind til PS!, som så har sendt nyhedsbreve ud til kommunerne, så de har kunnet læse om hinandens arbejde og på den måde udveksle idéer og tiltag med hinanden.

I oktober holdt PS! det sidste læringsseminar, som udgjorde rammen for afslutningen på ernæringsprojektet.

>>> Læs om ernæringsindsatsen

Om Forbedringsmodellen

Den grundlæggende metode for forbedringsarbejdet er Forbedringsmodellen. Med den udvikler, afprøver, tilpasser og implementerer personalet - i den daglige kontakt med borgerne - idéer til mere systematiske arbejdsgange, der sikrer, at borgerne får den rette behandling hver gang.

>>> Se mere om Forbedringsmodellen

Køkkenets hjemmelavede croissant med skinkesalat.

Medarbejderne går meget op i anretningen, så mellemmåltiderne ser indbydende ud.

- Vi er blevet bedre til, at dem, som ikke spiser så meget, får store tallerkener med lidt på, så man ikke bliver mæt bare af at kigge på tallerkenen. Og medarbejderne tager selv initiativ til nye små måltider, så folk er begyndt at videreudvikle de ting, som vi har lært, siger Helena.

En stor del af de ældre udvikler dysfagi, synkebesvær, med alderen, og medarbejderne er blevet undervist i at identificere dem, handle på det og få lavet den rette kost og konsistens til dem.

- Vi har fundet mange, der havde synkebesvær og derfor ikke spiste tilstrækkeligt og som fik hosteanfald under maden og måtte afbryde et måltid, så med det her fokus er der kommet gang i at udvikle måltider til dem, siger Helena.

Sparring med andre kommuner

Når det til tider har været en smule udfordrende at deltage i ernæringsprojektet, har de to medarbejdere sat stor pris på samarbejdet med de andre kommuner i projektet.

- Det har været spændende at være en del af et opstartsprojekt sådan rent fagligt, men også at have det her samarbejde landet over. Det har været inspirerende at møde andre kommuner, siger Helena.

- Det har været meget givende, og der er kommet mange øjenåbnere, når vi har været samlet på tværs af kommunerne. Der har været god sparring iblandt os alle, siger Mia Larsen.

Projektet er slut, det er arbejdet ikke

Efter halvandet år i ernæringsprojektet i I sikre hænder har medarbejderne fået redskaber til at lave forbedringsarbejde ved hjælp af forbedringsmodellen.

- Det første år brugte vi PDSA-cirklen, hvor vi havde alle mulige afprøvninger med bageklub og tur på McDonalds. Vi har bibeholdt det, der fungerer godt og er realistisk. Vi bruger ikke PDSA-cirkler mere på den måde, at det nu er en naturlig tankegang for os at forbedre hele tiden. Vi skal nytænke løbende, som vi får flere borgere ind, siger Helena.

Flere tiltag for at undgå underernæring og uplanlagt vægttab hos borgerne er kommet for at blive på Strandcentret. Mia Larsen er ikke i tvivl om, at medarbejderne kommer til at arbejde videre med ernæring fremadrettet. Et af de områder, der i fremtiden stadig vil blive forbedret og tilpasset, er maden.

- Vi skal fortsætte det gode arbejde, vi er i gang med. Og når der kommer nye borgere, skal vi også spørge ind til, hvad de godt kan lide, siger Mia Larsen.

3 forbedringsidéer fra Greve Kommune

  1. V.Æ.G.T.
    Borgere i risiko for eller med et uplanlagt vægttab gennemgås på det daglige tavlemøde. Beskrivelse af borgers ernæringstilstand kan systematiseres med ”V.Æ.G.T”-akronymet, det vil sige en beskrivelse af Vægten, Ændringer, Grund(årsag), Tiltag(ernæring).

  2. Ernæringsindsatsen på risikotavlen
    På Strandcentret Plejecenter i Greve Kommune er elementerne i ernæringsindsatsen i dag en del af afdelingernes risikotavler. Målet er, at det bliver synligt for medarbejderne, hvilke borgere der er i særlig risiko for uplanlagt vægttab og underernæring.

  3. Videreudvikling af energitætte måltider
    Før Strandcentret Plejecenter i Greve gik i gang med Ernæringsindsatsen, var der kun et lille udvalg af energitætte måltider, som kunne tilbydes til de småtspisende borgere. Nu er udvalget af forskellige energitætte måltider blevet udvidet kraftigt, så der i dag er tilbud til enhver smag.

>>> Se alle idéerne fra Greve og de andre kommuner