Af Maria Lillesø Jepsen, kommunikationskonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Sønderborg Kommune har deltaget i ernæringsprojektet med 12 enheder. To af dem er fra Hjemmeplejen Egernsundeved og Tangshave Bo- og Aktivitetscenter.

Social- og sundhedsassistent Mille Ziethen har været ansat hos Hjemmeplejen Egernsundeved i 5 år, og hun er ikke i tvivl om, hvad hun synes om at have været med i ernæringsprojektet.

- Det har været mega spændende, fordi vi har fået mere fokus på ernæring. Det har været en udfordring i starten, men helt klart en af de gode udfordringer, som har øget fokus på borgernes vejning og ernæring. Det har været en øjenåbner at blive kreativ omkring ernæring, siger 31-årige Mille Ziethen.

Et andet sted i Sønderborg Kommune arbejder 49-årige Linda Pedersen på Tangshave Bo- og Aktivitetscenter, hvor hun har været ansat som kvalitets- og udviklingssygeplejerske i et år. Hun har været glad for, at så mange enheder fra kommunen har deltaget i ernæringsprojektet.

- Det har været utrolig spændende. At få sparring med de andre afdelinger i Sønderborg Kommune har været rigtig godt. Man bliver mere hooked, når man er til møde med mange samlet. Man bliver tændt og tænker, nu skal vi hjem og arbejde med det, siger Linda Pedersen.

Små ting gør en kæmpe forskel

For Mille Ziethen har det været en øjenåbner, hvor meget et fokus på ernæring og det at lave små ændringer kan gøre en kæmpe forskel for borgerne.

- Der er forskelligt pålæg og noget at pynte med i køleskabet, vi varmer maden rigtigt op og pynter den, og vi søger oftere om at sidde ved borgerne, når de skal spise. Det er klart takket være ernæringsindsatsen, at vi har fået fokus på det. Det er virkelig de små ting, der gør en kæmpe forskel, siger hun.

Det har resulteret i, at medarbejderne hurtigere kan sætte ind ved vægttab hos borgerne og lave tiltag for at få dem op i vægt igen. Social- og sundhedsassistenten fremhæver et eksempel, hvor hendes kollega havde hjulpet en borger med at tage fem kilo på halvanden måned, som hun ellers havde tabt.

- Vi fik ændret vores borger fra at få fuldkost til småtspisende og dermed mindre måltider med mere næring i. At min kollega kan sidde ved hende, mens hun spiser. Og at min kollega smører brød til hende til aftensmad, så hun ikke selv skal lave sin aftensmad. Førhen gik borgeren fra maden, når hjælperen var gået, og portionerne var for uoverskuelige for hende, siger Mille Ziethen.

Medarbejderne har fået ændret flere borgere, der får leveret mad fra Det Danske Madhus, fra fuldkost til småtspisende. På den måde får borgerne kun halvt så store måltider, men som er fyldt med flere proteiner, næring og kalorier. Ifølge Mille Ziethen har det betydet, at langt flere borgere får den næring, som de skal have.

Et gennemtestet skema

På Tangshave Bo- og Aktivitetscenter har de haft udfordringer med at få en systematisk ensartet vejning af beboerne. De har derfor udarbejdet et lamineret skema, der hænger på badeværelset inde ved den enkelte beboer.

- Skabelonen lavede vi om mange gange, inden den kom ud til de andre afdelinger. Før fik vi værdier, som vi ikke kunne sammenligne, fordi vægten kunne svinge med et kilo, alt efter om borgeren havde spist aftensmad, eller om det var med eller uden tøj på, for siger Linda Pedersen.

Skemaet er med til at beskrive, hvor borgeren skal stå, hvilken vægttype, typen af beklædning og tidspunkt på døgnet beboeren vejes.

- Det er vigtigt, at vi bruger den seddel. Den har stor betydning. Medarbejder er blevet mere obs på, at det ikke bare er en vejning, men det skal gøre på en bestemt måde, for at vi kan bruge tallene, siger hun.

Skemaet til korrekt vejning er nu udbredt til store dele af Sønderborg Kommune.

Sådan ser skemaet til korrekt vejning ud.

>>> Download skemaet til korrekt vejning

 

Et andet gennemtestet skema

Hos Hjemmeplejen Egernsundeved vejede de langt fra alle deres borgere inden projektet. De vejede kun dem, hvor der var grundlag for det fra sygeplejerskens side.

- Vi vejede dem også i nogen grad før, men tænkte ikke så meget over vægten. Før kunne de godt have tabt 4-5 kilo på et år, og det har vi fået fokus på med den her ernæringsindsats, siger Mille Ziethen.

De fik derfor udviklet en systematisk brug af et ernæringsvurderingsskema, hvor blandt andet borgerens navn og vægt hen over flere måneder står på. På den måde kan de følge vægten løbende.

- Overblikket i skemaet og på tavlen er nyt. Når det kun står i systemet, er det ikke synligt, og derfor er det en god løsning med skemaet og tavlen, for de synliggør det for alle i gruppen, hvem der mangler at blive vejet, og hvem der har tabt sig i forhold til, om vi skal lave en EVS, siger social- og sundhedsassistenten.

Et tyvstjålet køleskab

For Linda Pedersen har ideerne fra de andre kommuner i ernæringsprojektet, som de har fået igennem hjemmesiden og nyhedsbreve, været en kæmpe inspiration. De har taget nogle af ideerne til sig og sat dem i værk. Et af dem er kræsekøleskabet fra Frederiksberg Kommune, som de selv henvendte sig til for at få hjælp til at komme i gang.

- Det havde vi måske ikke selv tænkt på. Man hugger lidt fra hinanden, og det er godt, at man kan bruge hinanden på den måde. Kræsekøleskabet kører rigtigt godt nu, siger Linda Pedersen.

At udvikle mellemmåltider og snacks til kræsekøleskabet og generelt bare det øgede fokus på ernæring har styrket samarbejde mellem køkkenet, medarbejderne og borgerne.

- Køkkenet har været vildt ihærdige med kræsekøleskabet, hvor der er et enormt udbud. Borgerne får mulighed for at smage noget forskelligt. Hver uge får borgerne en seddel over, hvad der er i køleskabet den uge – det fungerer rigtig godt. Det bliver taget noget fra køleskabet hver dag, siger hun.

Linda Pedersen viser kræsekøleskabet frem, som på dagen blandt andet indeholdt broccolisuppe, risengrød og smoothies.

En rygsæk, der tages med videre

Den udkørende social- og sundsassistent har arbejdet med ernæring i halvandet år nu, og fordi de arbejdet med det til daglig, er det blevet hverdag.

- Jeg tænker ikke så meget over det mere. Nu ligger det på rygraden, og så er det bare sådan, at vi gør det. Lige da vi blev præsenteret for det, tænkte jeg: ”Shit, det er voldsomt og fylder meget”, men jo mere man arbejder med det, jo mere ligger det i rygsækken. Nu gør man det bare, siger Mille Ziethen.

Mille Ziethen tager det øgede fokus på vigtigheden af vejning og på den rette kost med videre, fordi hun ved, hvor vigtigt det er for at passe på sine borgere.

- Nu ligger det bare i vores rygsæk, men vi vil helt klart blive ved med at have fokus på ernæring og tage det hele i rygsækken med videre, siger hun.

Hos Tangshave Bo- og Aktivitetscenter tager de også redskaberne med videre og fortsætter arbejdet.

- Vi har sat nogen ting i værk og fået øget fokus på ernæring, og fremadrettet skal vi mødes i teamet og finde ud af, hvad det næste er, som vi skal arbejde med. Næste skridt er nok at få lavet flowchart over processen, hvis en borger har tabt sig, siger Linda Pedersen.

>>> Sammenhæng og systematik i Sønderborg fremgik af det sidste læringstræf

 

5 forbedringsideer fra Sønderborg Kommune

  1. Samtale med køkkenet ved indflytning på plejecenter
    Ernæringsindsatsen i Sønderborg Kommune har været med til at systematisere, at alle beboere, der flytter på plejecenter, får lavet en individuel ernæringsplan i samarbejde med en medarbejder fra køkkenet.

  2. Flowchart for ernæringsindsatsen i hjemme- og sygeplejen
    Medarbejderne og daglige ledere var usikre på arbejdsgangen, når der blev opdaget et uplanlagt vægttab hos en borger, og derfor blev der udarbejdet et flowchart.
  1. Flyer: Hold øje med vægten
    Der er udarbejdet en flyer til borgere i kommunen, hvor formålet er at give borgeren nogle gode vaner og opfordre borger/pårørende til at reagere ved udsving på vægten.

  2. Optimering af samarbejde med private udbydere
    I Sønderborg Kommune har de inviteret private udbydere til at deltage ved et lokalt læringstræf om ernæring. Målet er, at frontmedarbejderne får kendskab til de forskellige tilbud, der allerede er i Sønderborg Kommune om kostrådgivning til borgere i Hjemme- og Sygeplejen samt plejecentre.

  3. Skema til korrekt vejning af borgerne
    Skemaet til korrekt vejning har været med til at sikre en ensartet og systematisk arbejdsgang i forbindelse med at veje beboerne. Skemaet hænder på borgerens badeværelse og er med til at beskrive nøjagtigt, hvordan borgeren skal vejes.

>>> Se alle ideerne fra Sønderborg og de andre kommuner

Om ernæringsprojektet

Målet for ernæringsprojektet var at afprøve og udvikle tiltag til at forebygge underernæring og uplanlagt vægttab hos ældre, men med det overordnede mål at reducere forebyggelige indlæggelser, der er relateret til ernæring.

De fire kommuner, der har været med i ernæringsprojektet under I sikre hænder, er Greve, Sønderborg, Frederiksberg og Aarhus.

Projektet begyndte med et fælles læringsseminar i Kolding i august 2019. Igennem hele projektet har kommunerne sendt information om deres proces ind til PS!, som så har sendt nyhedsbreve ud til kommunerne, så de har kunne læse om hinandens arbejde og på den måde udveksle ideer og tiltag med hinanden. I oktober holdt PS! det sidste læringsseminar, som udgjorde rammen for afslutningen på ernæringsprojektet.

>>> Læs om ernæringsindsatsen

Om Forbedringsmodellen

Den grundlæggende metode for forbedringsarbejdet er Forbedringsmodellen. Med den udvikler, afprøver, tilpasser og implementerer personalet - i den daglige kontakt med borgerne - idéer til mere systematiske arbejdsgange, der sikrer, at borgerne får den rette behandling hver gang.

>>> Se mere om Forbedringsmodellen