Af Maria Lillesø Jepsen, kommunikationskonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Dagen lakker mod enden på plejehjemmet Hybyhus i Fredericia. Social- og sundhedsassistent Orawan Hemthong passer sine opgaver i aftenvagten, da hendes mobiltelefon giver lyd fra sig. Et hurtigt kig på skærmen og benene sætter i rask trav mod en borgers stue. Bare hun når det.

På otte af beboernes stuer er der sat PIR sensorer op, som registrerer, hvornår en borger bevæger sig, og som sender en alarm til personalets mobiltelefon. På den måde kan personalet nå hen og hjælpe borgeren, så borgeren forhåbentlig ikke når at falde.

- Der er mindre fald nu. Efter at borgerne har fået sensorer på stuerne, kan vi nå hurtigere frem og hjælpe dem, fortæller Orawan Hemthong, der er en del af Fredericia Kommunes forbedringsteam i I sikre hænder.

>>> Find flere ideer til at forebygge fald her


God grund til at mindske fald
På de tre demensafdelinger på Hybyhus, som tæller 9 borgere i hver afdeling, blev der i 2020 registreret 342 fald på de tre demensafdelinger på Hybyhus. Målet var at halvere antallet af fald til 171 i 2021. De første ni måneder af 2021 var der 117 fald blandt borgerne.

Det er ofte de samme borgere, som sætter næsen mod gulvet.

- Lige så snart vi ved, at der er risiko for fald hos en borger, sætter vi en sensor på stuen, så vi kan forebygge så mange fald som muligt, siger Orawan Hemthong.

Risikoen for at falde stiger med alderen, og det skyldes blandt andet fysisk tilstand, sygdomme og bivirkninger af medicin. Fald kan have en række alvorlige konsekvenser fra kortvarige forbigående smerter til knoglebrud og andre læsioner, der kræver sygehusbehandling og i værste fald medfører blivende invaliditet eller død.

Faldpakken

Fald er en hyppigt forekommende hændelse blandt de borgere, der modtager sundhedsydelser i kommunerne. Fald i ældreplejen kan forebygges, hvis personalet er opmærksomme på risici og udreder faldene.

I I sikre hænders faldindsats arbejder personalet i kommunerne med faldpakken, der skal sikre, at den proces bliver gennemført systematisk.

>>> Læs mere om faldpakken

Sensor opfanger varmeændringer
PIR står for Passiv InfraRød, og det henviser til, at sensoren har en infrarød føler. Føleren registrerer og reagerer på varme, og da mennesker udsender en kraftig varme, kan PIR sensoren ved hjælp af den infrarøde teknologi opfange de varmeændringer, der sker i rummet, når en person bevæger sig.

- Det er en udfordring at finde det helt rigtige sted at sætte sensoren. Om det skal være på gulvet, på sengen eller på natbordet, forklarer social- og sundhedsassistenten.

Det er af afgørende betydning, at sensorerne er placeret og vender korrekt. Derfor er der sat klistermærker op i borgernes hjem, så det er nemt for alle at se, hvor sensorerne skal sættes.

- Indtil videre har det fungeret rigtig fint, siger hun.

Medarbejderne kan følge borgernes udvikling på en tavle og se, hvem der er mest udsat og i risiko for at falde i bestemte tidsrum. På den måde ved personalet, hvem de skal være opmærksomme på.

Forbedringsteamet fortsætter arbejdet med at reducere antallet af fald.

På denne tavle kan medarbejderne bl.a. danne sig et overblik over, hvilke borgere der er i risiko for at falde, og hvor en eventuel sensor skal placeres.

Medarbejderne bruger klistermærker til at vise, hvor PIR sensoren skal placeres.