Af Maria Lillesø Jepsen, kommunikationskonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Et hurtigt overblik. Det er nøgleordene for medarbejderne, når de skal opspore og forebygge ændringer i habitualtilstanden hos borgerne i ældreplejen i tide, for at de på den måde kan forebygge, at der sker en forværring og indlæggelse. Og netop tiltag, der giver et hurtigt overblik over borgernes helbred, har to forbedringsteams fra hver deres kommune og på hver deres måde fundet frem til.

Projektsygeplejerske Marie Madsen har på plejehjemmet Kongsbjerghjemmet i Kolding Kommune været med til at udvikle magneter med billeder af fokusområder på, som bliver hængt op ud for borgernes navne på en tavle, så det er let for medarbejderne at se, hvilke områder ved borgerne, som de skal være særligt opmærksomme på. Det kan fx være en magnet med et stykke pizza på, som indikerer, at de skal holde øje med borgeren i forhold til ernæring.

- Magneterne har hjulpet os helt vildt meget til at finde ud af, hvad der foregår hos de enkelte borgere. Vi er meget hurtigere til at lave en plan for, hvad vi gør, og handler hurtigere end vi gjorde før, fordi det er så tydeligt, hvad det er der foregår. Vi opsporer tidligere, forklarer Marie Madsen.

Vi er gået væsentligt ned i indlæggelser generelt.

Charlotte Ekelund, social- og sundhedshjælper, Grønsund, Guldborgsund Kommune

I hjemmeplejen Grønsund med omkring 250 borgere i Guldborgsund Kommune har de gjort det muligt for medarbejderne at triagere borgerne på PDA’en, som er den telefon, som medarbejderne bruger i deres arbejde. På den måde skal medarbejderne ikke tilbage til kontoret og en stationær computer, men kan triagere borgerne med det samme.

- Det har vi haft meget stor succes med. Vi har fået et nemmere arbejdsredskab, så vi hurtigere kan sætte ind, når borgerne bliver dårligere og dermed reagere hurtigere. Vi er meget mere opmærksomme på, hvad vi kan gøre ,og laver handlingsplaner, fortæller Laila Brix Madsen, som er social- og sundhedsassistent i Grønsund.

Gruppen har haft så stor succes, at de den 7. februar 2022 nåede op på 82 dage uden forebyggelige indlæggelser.

>>> Find flere ideer til at opspore tidligt


Tidlig opsporing kan øge borgernes livskvalitet
Det kan have stor betydning for borgerens helbred og funktionsevne, at opdage og handle på ændringer i borgerens habituelle tilstand. Og derfor er tankegangen bag tidlig opsporing at gøre det muligt at sætte ind tidligere med en eventuel behandling for at forebygge yderligere svækkelse af helbredstilstanden eller tab af funktionsevne hos borgeren.

En tidlig opsporing og indsats kan potentielt være med til at øge borgerens livskvalitet og kan i situationer forebygge behandlings- eller indlæggelseskrævende sygdom. I sidste ende kan tidlig opsporing hjælpe til at forebygge indlæggelser på hospitalet.

Det er blevet meget mere struktureret, hvad det er, vi snakker om til vores møder. Vi er blevet meget mere faglige, efter vi har fået fokusområderne så tydelige.

Marie Madsen, projektsygeplejerske, Kongsbjerghjemmet, Kolding Kommune

Begge forbedringsteams oplevede i sommers, hvilken effekt tidlig opsporing kan have. Ingen af dem havde nemlig borgere, der blev indlagt på hospitalet på grund af dehydrering og væskemangel – og det følger ellers ofte med sommerens varme.

- Vi er gået væsentligt ned i indlæggelser generelt. Hen over sommeren plejer vi at have flere indlæggelser bare på grund af dehydrering. Der har vi ikke haft en eneste indlæggelse i år. Jo før vi opdager det, jo før kan vi gøre, det der skal til, fortæller Charlotte Ekelund, der er social- og sundhedshjælper i Grønsund.

- Ældre mennesker er ikke gode til at drikke væske, så der brugte vi magneterne meget. Her blev det tydeligt, hvem vi skulle have fokus på at give noget at drikke, og så lagde vi indsatsen der. Det var også nemt for afløsere at se, hvem der var fokus på, siger Marie Madsen fra Kongsbjerghjemmet.

Magneter: simpelt, enkelt og visuelt smart
Forbedringsteamet har indtil nu udviklet omkring 14 magneter, som hver især viser et bestemt fokusområde gennem et billede. Magneterne signalerer med billeder - som et par piller (medicin), en blodtryksmåler (TOBS/målinger) og en rollator (mobilitet/træning) - hvilke vigtige områder, som medarbejderne skal have fokus på ved borgeren.

Her ses en liste over alle magneterne og deres betydning. Hvert fokusområde har sin egen magnet.

Tidlig opsporing

Forbedringsprogrammet I sikre hænder bruger ’Tidlig opsporing’ som forkortelse for Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker.

Målet med tidlig opsporing og forebyggelse hos ældre er at reagere på ændringer i habitualtilstanden hos borgeren og dermed forebygge forværring og indlæggelse.

>>> Læs mere om Tidlig opsporing i I sikre hænder

- Det var simpelt, enkelt og visuelt smart. Det gav bare meget mere overblik, og alle kan nemt afkode det. Det var meget mere skjult før i Nexus, som bestemt ikke gav et overblik, siger Marie Madsen.

Magneterne er knyttet til tilstandene i omsorgssystemet Nexus, så det hele hænger sammen, når medarbejderne skal orientere sig om ændringer i borgernes tilstande.

Når medarbejderne møder ind, åbner de tavlen og kigger på magneterne for at få et visuelt overblik over, hvad der rører sig ved de forskellige borgere, og sammenholder det med det, der står inde i Nexus. Medarbejderne bruger tavlen til de to ugentlige møder, hvor tavlen fungerer som udgangspunktet for, hvad de vælger at snakke om og gå i dybden med ved de enkelte borgere.

- Det er blevet meget mere struktureret, hvad det er, vi snakker om til vores møder. Vi er blevet meget mere faglige, efter vi har fået fokusområderne så tydelige, fortæller projektsygeplejersken.

>>> I dette katalog kan du finde inspiration til arbejdet med tidlig opsporing


Triagering på telefonen: flere borgere bliver triageret
Når medarbejderne i hjemmeplejen Grønsund triagerer en borger på deres arbejdstelefon, gør de det ud fra seks spørgsmål på deres lommekort. Det kan være spørgsmål som: trækker borgeren vejret, som vedkommende plejer, har borgeren smerter, tager borgeren sin medicin og så videre. Alt efter observationerne kan medarbejderne triagere borgerne med en farve på telefonen, så alle kollegaerne kan se, om de skal være særligt opmærksom på en borger.

Ved at kunne registrere observationerne med det samme, undgår medarbejderne at noget bliver glemt på turen fra borgerne til kontoret.

- Førhen blev det glemt en gang imellem, fordi man ikke havde tid, eller skulle også skulle man ind på kontoret for at få fat i en computer. Det var en hæmsko, fortæller Laila Brix Madsen.

Triagering af borgere på telefonen er sammen med italesættelse og gennemgang af de seks spørgsmål i lommekortet, flytning af tavle med oversigt over borgerne til et synligere sted og et fornyet fokus på området været med til, at der er flere borgere, som bliver triageret. Dermed er der flere borgere, som undgår indlæggelse, fordi medarbejderne sætter ind tidligere, end de har gjort før. Undervejs har hjemmeplejen Grønsund fejret, hvis de har opfyldt et af deres delmål, og det har gjort en forskel:

- Hos I sikre hænder bliver det anbefalet, at man fejrer sine opnåede mål og delmål. Vi kan se, at det har en effekt, fordi det bliver mere spændende for medarbejderne, fortæller Sanne Toxværd, gruppeleder i Grønsund.

Triagering af borgerne på PDA’en bliver spredt ud til fire ud af de ti øvrige hjemmeplejegrupper i januar og februar og til de resterende i marts og april.

- Der er stor begejstring hos medarbejderne, og data viser, at der triageres flere borgere i de grupper, der er spredning til nu, fortæller Sanne Toxværd, gruppeleder i Grønsund.

Med flag og slik fejrede Grønsund, at de havde nået deres første delmål, som var 30 dage uden forebyggelige indlæggelser.