Af Maria Lillesø Jepsen, kommunikationskonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

GUL. GUL. GUL.

Det er ikke til at tage fejl af, når en borgers vægt ligger uden for det normale på Marstal Ældrecenter på Ærø, for så afslører omsorgssystemet Nexus det lige med det samme. Medarbejderne får det at vide med en meget tydeligt gul markering, som ikke er til at overse.

- Folk så ikke før, når de tastede en vægt ind, hvad de tidligere vægte var, og de var derfor ikke opmærksomme på ændringer i vægten. Derfor lavede vi den gule markering, som skulle fungere som et blinklys ”se her”, fortæller Caroline Andersen, der er social- og sundhedshjælper på Marstal Ældrecenter.

Vi får vejet 100 procent nu. Det har haft en kolossal effekt. Nu har vi fundet en arbejdsgang, der sikrer, at vi får vejet borgerne.

Marlene Grabow, social- og sundhedsassistent, Marstal Ældrecenter

Ærø Kommune har været en del af I sikre hænder siden år 2020, hvor blandt andre Caroline Andersen og kollegaen Marlene Grabow, social- og sundhedsassistent på Marstal Ældrecenter, har arbejdet med Ernæringsindsatsen, som går ud på at opspore og forebygge uplanlagt vægttab og underernæring hos ældre.

- Vores mål er, at vi vil undgå uplanlagte vægttab. Og det undgår vi ikke bare ved, at borgerne bliver vejet og monitoreret, men det er i hvert fald et skridt på vejen. Nu kan vi gå skridtet videre og sige, jamen der er jo faktisk nogen, der taber sig, uden det er meningen – og så kan vi handle på det, siger Marlene Grabow.

>>> Læs også: Sikre arbejdsgange er vigtige for de ældres ernæring

Kan reagere hurtigere
En stor del af Ernæringsindsatsen handler om, at borgerne bliver vejet systematisk, og at det bliver opdaget, hvis der sker ændringer i vægten.

En målrettet indsats omkring ernæringen hos ældre borgere på plejehjem og i hjemmeplejen kan hjælpe til, at borgere med underernæring eller risiko herfor kan bevare evnen til at klare sig selv, holde sig raske og skabe livskvalitet. Og jo hurtigere en ændring i vægten bliver opdaget, jo hurtigere kan personalet reagere og handle på det.

- Med systemet for grænseværdier opsporer vi udover vægtændringer også hurtigere sygdom. For eksempel hvis en borger pludselig har taget fem kilo på, så kan vi sende vedkommende til lægen. Det kan jo betyde, at de har for meget væske i kroppen, forklarer Marlene Grabow.

Et smart system
Grænseværdierne i omsorgssystemet Nexus er til for at give et overblik over, hvordan borgernes vægt ser ud. Hvis der er nedad- eller opadgående ændringer i forhold til normalvægten, så bliver vægten markeret med gult i omsorgssystemet, så medarbejderne kan se, at der er noget, som de skal være opmærksomme på.

- Grænseværdierne er beregnet ud fra BMI, så vi kan se i systemet, hvad normalvægten for en borger med den højde og drøjde skal ligge på. Man er nødt til at kende det normale, for at man kan kende afvigelserne, fortæller Caroline Andersen.

Ved at holde musemarkøren hen over den gule markering af vægten popper der en gul boks op, hvor der står minimums- og maksimumsvægten hos borgeren. Og der står, hvad medarbejderen skal gøre, når der er en ændring. Det kan for eksempel være, at man skal veje en gang om ugen i en periode eller kontakte diætisten.

Ved at holde musen henover de gule tal kan medarbejderne se, hvad de skal gøre, når en borgers vægt ligger uden for normalen.

Systemet skal fodres med tal
Et vigtigt grundlag for at kunne følge vægten er selvfølgelig, at borgerne bliver vejet systematisk, så systemet har nogle tal at arbejde med. Det troede de på Marstal Ældrecenter, at de gjorde, men data viste, at det kun var 60 % procent af beboerne, der blev vejet.

- Det startede med, at vi jo blev nødt til at finde ud, hvad borgernes vejede, før vi kunne vide, om de tabte sig. Så fandt vi ud af, at borgerne ikke rigtig blev vejet, og vi ikke havde så mange målinger, som vi regnede med, siger Marlene Grabow.

Forbedringsteamet nedsatte en vejeansvarlig i hver gruppe, som skulle sørge for, at alle borgerne blev vejet. De lavede en vejeinstruks til, hvordan medarbejderne skal veje borgerne, så vejningerne blive udført ens. Og så skal oplysninger omkring, hvordan vejningen er udført, tastes ind i et notatfelt under målingen i omsorgssystemet.

- Det er for at sikre, at vi har sammenlignelige tal at gå ud fra. Der kan være stor forskel i tallene, alt efter om en borger for eksempel har været på toilettet inden en vejning, fortæller Caroline Andersen.

- Vi får vejet 100 procent nu. Det har haft en kolossal effekt. Nu har vi fundet en arbejdsgang, der sikrer, at vi får vejet borgerne, siger Marlene Grabow stolt.

>>> Find inspiration til vejeinstrukser her

Kan bruges til mere end overvågning af vægten
- Da vi kunne se, det havde en gavnlig effekt, bredte vi systemet ud til resten af huset, fortæller de to kollegaer på Marstal Ældrecenter.

Det er ikke kun i forhold til monitorering af borgernes vægt, at systemet er nyttigt. På Marstal Ældrecenter har de i systemet også grænseværdier for væskeindtag og blodtryk.

Caroline Andersen og Marlene Grabow arbejder sammen med resten af forbedringsteamet videre med nye ideer til, hvordan de kan forebygge uplanlagt vægttab og underernæring.

- Lige nu har vi én gruppe, der kører med kostregistrering, for at se hvordan det fungerer, og så må vi se, hvad næste skridt er, slutter Marlene Grabow.

>>> Læs også, hvordan en workshop gav inspiration at forebygge og opspore uplanlagt vægttab hos ældre

Ernæring hos ældre

Underernæring og uplanlagt vægttab er særlig udbredt blandt ældre i plejebolig og i hjemmeplejen, og en forringet ernæringstilstand kan have en væsentlig betydning for den ældres sundhedstilstand.

Underernæring fører ofte til en øget sygelighed og kan øge risikoen for fald og knoglebrud. Underernæring kan desuden øge behovet for hjælp til at udføre de almindelige dagligdags handlinger, og det kan nedsætte livskvaliteten.

>>> Læs mere om Ernæringsindsatsen