Af Maria Lillesø Jepsen, kommunikationskonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Cirka 89.000 personer i Danmark har demens, anslår Nationalt Videnscenter for Demens. Den 23.-24. maj er det DemensDagene, som hvert år sætter fokus på nyeste viden på området, hvor temaet i år er "Læring hele livet".

- Vi gerne vil sætte fokus på behovet for kontinuerlig læring i demensarbejdet, så vi kan give mennesker med demens og deres pårørende hjælp og støtte ud fra en høj faglighed, skriver Nationalt Videnscenter for Demens om dagene, som de står bag.

Midlerne til I sikre hænder er afsat som del af opfølgningen på demenshandlingsplanen 2025, og derfor er en del af målet også, at kommunerne efter forløbet skal kunne vise en markant fremgang og fastholdelse i forhold til sikker medicinering af borgere med demens.

En af kommunerne er Vesthimmerlands Kommune, hvor Plejecenter Kærbo, der primært har beboere med demens boende, er i gang med deres forbedringsrejse. Plejecentret har også enkelte borgere boende, som er i et afklaringsforløb for demens.

- At være med i I sikre hænder har virkelig styrket borgernes patientsikkerhed i forhold til medicin. Det har været en kæmpe øjenåbner for ting, som ikke fungerede, fordi vi har navlepillet det, fortæller Bente Krarup Andersen, der er sygeplejerske på Plejecenter Kærbo.

Og derfor kunne plejecentret den 13. maj 2022 fejrer 120 dage uden medicinfejl, der kræver lægekontakt.

Et anderledes arbejde med beboere med demens
Løsningerne på udfordringerne med medicin er Plejecenter Kærbo kommet frem til i bedste PDSA-stil og med grobund i Forbedringsmodellen. Men da borgerne er demente, giver det et ekstra lag af tænke over, når løsningerne skal findes.

Generelt arbejder medarbejderne på plejecentret helt anderledes end deres kollegaer på plejehjem uden beboere med demens.

- Vi arbejder med sanser og følelser fremfor den tænkende hjerne, for den fungerer ikke. Vi har stuer, hvor der ingen pynt er eller billeder på væggen. Alt, hvad der foregår omkring en borger, er stimuli-kontakt, og det skal sorteres inde i hjernen. Og derfor har vi så lidt som muligt, som kan forstyrre den demente hjerne. Og har man en svag hjerne, så har man svært ved at lægge tingene på hylderne, vide hvad man skal forholde sig til, og hvad der skal ind ad det ene øre og ud af det andet, forklarer Bente Krarup Andersen.

>>> Læs mere om Forbedringsmodellen og PDSA her

Ingen fejl frigiver tid til nærvær og omsorg
For Kærbo Plejecenter har forbedringsarbejdet betydet, at de har fået fokus på medicindoseringen og arbejdsgangene omkring den. Men det var en skeptisk sygeplejerske, der begyndte på forbedringsrejsen.

- Da jeg fik at vide, at vi var tilmeldt I sikre hænder med medicinpakken, så sagde jeg faktisk til min leder: ”Hvad tænker du på? Vi har da ingen problemer med medicin.” Da vi så fik lavet en analyse på, hvordan vi håndterede at dosere medicin, så var det måske ikke så godt, som jeg gik og troede, det var, fortæller Bente Krarup Andersen.

På plejecentret er de gået fra, at sygeplejerskerne eller social- og sundhedsassistenterne 2-3 gange om ugen og nogle uger næsten hver dag blev kaldt ud på stuerne, fordi der var fejl i medicindoseringerne. Enten var for mange piller, for lidt piller eller doseret piller i de forkerte rum. Og der blev ikke altid kvitteret for medicinen.

- Det var et irritationsmoment for mig. Der går rigtig lang tid med at rette op på fejl. Og nu får vi aldrig henvendelser om, at der er fejl i medicindoseringen. Når det er rigtigt fra starten af, sparer vi rigtig meget tid, som vi kan bruge på borgerne i stedet for, siger hun.

>>> Læs også artiklen: Medicin kan påvirke dementes livskvalitet

Et uforstyrret rum og forståelse hos kollegaer giver korrekt medicindosering
Ved borgere uden en demenssygdom doserer medarbejderne medicinen inde på borgerens stue. Ved borgere med en demenssygdom kan man ikke dosere medicinen inde ved borgeren.

- Vi arbejder med mindst mulige stimuli hos demente, og det kan være en kæmpe belastning, hvis vi pludselig begynder at rode med medicin inde foran borgerne - de vil måske have fingrene i det eller hjælpe med det. Det er ikke til gavn for borgerne, forklarer sygeplejersken.

Førhen doserede medarbejderne medicin på det fælles kontor, hvor der var rigtig mange forstyrrelser, fordi mange arbejdsopgaver skulle løses i det rum. Så sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenterne blev forstyrret rigtig mange gange, når de sad og doserede medicin. Så flyttede de doseringsstedet til et tomt rum, hvor der ikke bliver lavet andet end at dosere medicin.

Forbedringsteamet har også haft fokus på at melde ud til kollegaer, at det er vigtigt, at der bliver givet tid til medicindoseringen, fordi det er en vigtig en opgave, som sparer tid i sidste ende. Derfor har de beskrevet, hvad man skal gøre, og hvor lang tid, det må tage at dosere, så det bliver gjort ordentligt.

- Jeg tænkte: Gud, hvad er det sket altså? Vi får ikke henvendelser om fejl mere. Der er kommet ro omkring doseringen, og vi har opnået, at alle kollegaer accepterer, at man går fra for at dosere medicin, og det har virkelig gjort en forskel.

En anden forbedringside, som teamet på Plejecenter Kærbo er kommet frem til, er bogkasser foran alle beboernes stuer.

Bogkasser sikrer, at medarbejdere kvitterer for medicin
En anden udfordring, som medarbejderne på Plejecenter Kærbo opdagede, var, at der mange dage var borgere, som fik medicin dobbelt, fordi der ikke blev kvitteret for medicinen. Og det kræver hver gang et opkald til lægen.

Medarbejderne lavede en analyse på, hvorfor de ikke kvitterer for medicinen på iPaden, når man er ude ved borgeren og har givet medicin. Svaret lå i, at det var besværligt at have iPaden med ind, fordi medarbejderne ofte har hænderne fyldt med vasketøj, en morgenbakke eller har en borger under armen. Derfor fik medarbejderne ikke kvitteret på iPaden, som lå i fællesrummet.

- Vi var ude i, om vi skulle have en skuldertaske med iPaden i, så vi altid havde den med. Men i og med at vi arbejder med demente, så synes vi, det var en rigtig dårlig ide at have sådan noget stropværk oppe over skulderen, da det i princippet kan bruges som et våben. Vi skal huske vores sikkerhed i det også. Det skal vi hele tiden være opmærksomme på – vi går jo også med overfaldsalarmer, fordi demente borgere kan være utilregnelige i deres adfærd, siger Bente Krarup Andersen.

Der kom medarbejderne frem til, at de skulle sætte bogkasser op foran hver eneste borgers dør, så de kan sætte bakken og lægge vasketøjet, så det ikke er iPaden, der ikke kommer med ind.

>>> Vil du have flere ideer til at forbedre medicinsikkerheden hos jer? Så se alle forbedringsideerne her

Om DemensDagene

DemensDagene er en todages tværfaglig konference arrangeret af Nationalt Videnscenter for Demens, som siden 1999 har samlet fagfolk fra hele landet, der arbejder med diagnostik, behandling, forskning, psykosocialindsats samt omsorg og pleje af mennesker med demens.

Konferencen præsenterer blandt andet ny forskning, projekter og best practice og er en oplagt mulighed for videreuddannelse for medarbejdere og ledere inden for social- og sundhedsområdet.

>>> Læs mere om DemensDagene

Kilde: videnscenterfordemens.dk/
da/demensdagene